Giver du dine kolleger mere eller mindre arbejdsglæde?

Jeg har fået lavet en spritny Facebook applikation, hvor du kan invitere nuværende eller tidligere kolleger til at svare på 10 simple spørgsmål om dig, så du kan finde ud af om du gør andre glade på jobbet, eller om du får dem til at løbe skrigende væk :o)

Du opdager også dine top 3 måder at gøre andre glade på jobbet.

Det er super enkelt:

1. Klik her for at gå til Facebook og tilføje applikationen.
2. Inviter nuværende og tidligere kolleger til at svare om dig.
3. Når de svarer, kan du se din rating.

Du skal være bruger på Facebook for at kunne tage testen – hvis du ikke er det, kan du lynhurtigt blive det.

Applikationen er udviklet af Infinito Som gjorde et super stykke arbejde – til tiden og indenfor budgettet. Jeg kan varmt anbefale dem.

Prøv applikationen og fortæl mig hvad du synes!

Ikke alene fyldte jeg 40 år igår (samme dag som Kronprinsen – det elendig vejr må være hans skyld!) jeg er også med i en nyudkommet bog med titlen De 7 nøgler til et exceptionelt liv.

Bogen giver gode bud på, hvordan man lever sit liv bedre fysisk og mentalt. Jeg har bidraget med mine tanker om arbejdsglæde (surprise!).

Og her er det bedste af det hele: Bogen kan downloades gratis fra nettet. Hent den her – og god læselyst!

Næsten alle arbejdspladser har dem: En lille hård kerne af brokhoveder som aldrig er tilfredse, altid brokker sig, og som kun kan se problemer i alting.

Nogle gange finder de endda sammen og danner deres egen lille selvforstærkende klike. Indenfor murene i den gruppe kan man så bekræfte hinanden i, at alting er ved at gå ad H… til, at alle andre er nogle fjolser og at dem der ikke kan se det, må være jubelglade optimister.

Det er ofte mennesker, som har været i virksomheden længe. Det er ofte folk som har indgående kendskab til deres fagområde og kender virksomheden ud og ind. Det er ofte folk med en stærk personlighed, og gode evner til at påvirke alle omkring dem.

Det er med andre ord mennesker med kompetencer og en personlighed som burde være til gavn for firmaet, men som har fokuseret dem negativt. I stedet for at hjælpe kollegerne, holder de på deres egen viden. I stedet for at arbejde konstruktivt for at udvikle firmaet udpeger de højlydt alle fejl og mangler. I stedet for at inspirere, udvikle og støtte deres kolleger bruger de deres energi på at nedgøre, isolere og sprede rygter om om andre.

Disse mennesker har ikke aktivt sat sig for at ødelægge andres arbejdsglæde og de er som regel slet ikke opmærksomme på den negative virkning de har. Men det ændrer ikke ved det faktum, at deres adfærd skader både klimaet og virksomhedens resultater.

Jeg har set alt for mange ledere se stiltiende til, mens den type negativ adfærd accelererer. Og her er problemet: Adfærd som ses af ledelsen, men ikke bremses, bliver de facto legal.

Derfor skal du som leder skride ind. Det skylder du ikke bare dig selv og virksomheden – det skylder du også dine ansatte.

Hal Rosenbluth, tidligere direktør for Rosenbluth International, et amerikansk rejsebureau med 6000 ansatte havde en politik om at sætte sine ansatte først. Det har han beskrevet i sin fantastiske bog “Put the Customer Second”. I et af bogens mest interessante kapitler stiller han spørgsmålet: “Hvis en virksomhed sætter de ansattes trivsel i højsædet, hvordan kan man så nogensinde fyre nogen?”

Ikke overraskende har han svar på rede hånd: Hvis man virkelig mener medarbejdertilfredshed alvorligt, har man en forbandet pligt til at skaffe sig af med de ansatte som ikke passer ind, som ikke er glade for at være der og som ikke leverer varen.

Du gør ingen en tjeneste ved at lade en ansat blive i et job hvor han ikke er glad og aldrig bliver det. Bare én utilpasset, underperformende medarbejder kan trække en hel afdeling ned. Alle skal løbe lidt hurtigere for at nå arbejdet samtidigt med at personens dårlige humør smitter af på alle andre. For arbejdsglæde smitter, og undersøgelser viser desværre, at manglende arbejdsglæde smitter mest.

Selv hvis den utilfredse er stjernedygtig til sit arbejde har man et problem. Der er en klar sammenhæng mellem arbejdsglæde og produktivitet, og selv hvis et brokhoved performer fremragende selv, kan et ikke opveje det faktum, at han tager arbejdsglæden fra alle omkring ham, så de når mindre.

Du gør ikke engang den sure ansatte selv en tjeneste, ved at lade ham blive ved. Ryan, en IT-leder fra Irland fortalte mig denne historie: “Min største fejl som leder var, at bruge måneder på at prøve at finde en ny position til en medarbejder som ikke var glad og ikke performede. Det var en kæmpe lærestreg for mig. Da jeg fyrede ham steg arbejdsglæden OG effektiviteten i teamet. Og han endte i et bedre job, hvor han nu er glad. Det viste sig, at han var lettet og taknemmelig for at komme videre.”

Du skal som leder selvfølgelig først på at prøve at hjælpe utilfredse ansatte, og du må aldrig bruge dette som en undskyldning til at skaffe dig af med de medarbejdere, som giver upopulært men konstruktivt modspil.

Men du har en ledelsesmæssig pligt til, at sørge for, at sikre høj arbejdsglæde og gode resultater. Og det betyder i sidste ende, at medarbejdere som ikke har arbejdsglæde og aldrig får det, skal ud.

Denne artikel blev oprindelig bragt som en kommentar i Jyllandspostens Erhvervssektion tirsdag d. 6/5 2008.

Ouch!

Jeg skriver en weblog (www.positivesharing.com) om arbejdsglæde på engelsk, som er blevet voldsomt populær over de sidste par år, så den nu har millioner af læsere verden over. En af de mest fascinerende ting ved det er, at høre fra ansatte og ledere over hele verden hvad der giver dem arbejdsglæde – og måske især hvad der tager deres arbejdsglæde.

Her er en kommentar fra AP i Texas:

Jeg havde et frygteligt job som jeg burde have forladt for længst. Det endte med at ødelægge mit selvværd næsten fuldstændigt. Jeg var syg hele tiden, men af en eller anden grund kunne jeg ikke få mig selv til at sige op. Til sidst blev jeg fyret, og alle mine helbredsproblemer forsvandt. Jeg ser tilbage på det, og undrer mig over hvorfor jeg fandt mig i så meget.

Tankevækkende. Og AP er ikke alene. Over 30% af alle danskere mangler arbejdsglæde. Er du en af dem? Vågner du op mandag morgen med ondt i maven over tanken om den uge der kommer? Er du ramt af stress, mobning eller konflikter på jobbet? Er din chef et rigtigt dumt svin? Må du se hjælpeløst til mens bunkerne bare vokser og vokser, uanset hvor hårdt du knokler? Bliver dine vante rammer pludselig ændret af store forandringer på arbejdspladsen?

Hvis dit job er mere præget af arbejdslede end arbejdsglæde, så er jeg sikker på at tanken “Jeg burde virkelig sige op” rammer dig fra tid til anden. Så hvorfor har du ikke forlængst gjort det?

Det er ikke let at sige op. Selv hvis du ligesom AP længes efter at smække med døren og en gang for alle komme væk fra den arbejdsplads, den chef og de kolleger som langsomt er ved at suge livet ud af dig, kan du sagtens komme til at tøve. For lige i hælene på den impuls, kommer der en række andre tanker, der afholder dig fra rent faktisk at gøre noget ved det.

Alle de undskyldninger lyder som fornuftens stemme, der opremser alle grundene til, at det er bedre bare at du bliver og finder dig i det, men lad dig ikke narre. Hvis du kigger lidt nærmere på dem, så holder de ikke vand. Det eneste de gør, er at holde dig fanget i et job der langsomt tager livet af dig.

Her er de 10 dårligste undskyldninger for at blive hængende i et surt job. Hvor mange af dem har du brugt?

#1 Det bliver sikker bedre
Din trælse chef bliver måske forfremmet. Din irriterende kollega bliver måske overflyttet til et andet job. Bunken med overarbejde forsvinder måske lige pludseligt.

Men på den anden side, kan det også pludseligt blive værre. Eller alt bliver ved det samme.

Hvis du allerede har gjort dit for at forbedre situationen, og det ikke virkede, så er det bare om at komme væk. Det giver ikke mening at sidde og vente på, at tingene bliver bedre af sig selv.

#2 Min chef er et fjols, men hvis jeg siger op nu så vinder han/hun.
Og hvad så. Livet handler ikke om at vinde eller tabe. Kom videre!

#3 Jeg er ikke sådan en som bare giver op!
Gæt hvad de her mennesker har til fælles: Larry Page, Sergey Brin (Googles to stiftere), Tiger Woods, Reese Witherspoon, John McEnroe og John Steinbeck?

Jep, de har alle sammen opgivet at gennemføre deres uddannelse på Stanford universitetet. Hvis noget bare ikke fungerer for dig, er der ingen grund til at kæmpe videre til evig tid.

#4 Jeg finder aldrig et andet job
Nej, hvis du bliver hængende i det job du hader, mens det stille og roligt kører dig ned gør du i hvert fald ikke. Kom videre mens du stadig har noget selvtillid, motivation og energi tilbage.

#5 Det der dårligt ud på mit CV, hvis jeg siger op
Hvorimod det ser stjernegodt ud på dit CV, hvis du bliver hængende i et dårligt job i årevis mens det langsomt slider dig op.

#6 Det er lige så slemt på alle andre arbejdspladser.
Vrøvl! Der findes masser af glade arbejdspladser i alle brancher.

#7 Jeg har investeret så meget i mit job allerede.
Det er muligt at du allerede har ofret store mængder af din tid, energi, værdighed på dit job. Det gør det sværere bare at smutte.

Det minder mig om hvordan de nigerianske email-svindlere snyder folk for millioner. Til at starte med, beder de om småbitte beløb, men efterhånden vokser beløbene sig meget store. For hvert skridt er det meget svært for ofret at sige stop, fordi man så spilder alt det man har givet indtil da.

Sig op alligevel. Der er ingen grund til at spilde endnu mere tid der.

#8 Jeg vil være loyal overfor min arbejdsplads
Det er meget sympatisk. Men tro mig, du er mere loyal overfor arbejdspladsen, hvis du forlader det job, som aldrig kommer til at gøre dig glad.

#9 Jeg får en rigtig god løn.
Jeg har ingen sympati for det argument. Jeg er ligeglad med hvor god din løn er – hvis du ikke har arbejdsglæde, er det ikke det værd!

Faktisk er det lige modsat: Hvis du tjener masser af penge nu, så brug den økonomiske sikkerhed til at sige op og finde et job som gør dig glad.

#10 Hvis jeg siger op mister jeg lønnen, status, anseelse, firmabilen, etc…
Det er sandt: Det har en pris at sige op. Det er en pris vi kender og tit tænker på.

Men stil dig selv dette spørgsmål: Hvad kan det koste mig at blive i et job, jeg ikke kan fordrage?

Den pris kan være meget, meget høj. Det kan ødelægge dit parforhold, dit familieliv, dit helbred, dit selvværd og din karriere. Ikke på engang, men en lille smule hver dag.

En anden anonym læser af min weblog fortæller:

“Jeg skiftede jobs for et par måneder siden, og det var en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget. Jeg blev i mit sidste job i årevis, selvom jeg vidste fra starten, at det ville æde min sjæl. Jeg brugte hver eneste undskyldning du nævner. Min chef var frygtelig, jeg havde panikanfald og begyndte at tro, at det var mig, der var noget galt med. Det var forfærdeligt.

Endelig besluttede jeg, at det var tid at holde op med at være bange, og få noget til at ske. Jeg begyndte at sende ansøgninger ud, og fik et jobiltbud næsten med det samme i et spændende nystartet firma. Jeg mistede sikkerheden i mit gamle job, men jeg fik mit liv, min værdighed og min glæde tilbage.”

Mange af os ville være meget gladere på arbejdet, hvis vi kom væk fra vores sure jobs. Jeg har talt med mange mennesker som har sagt op, og kun ønskede at de havde gjort det noget før. Men jeg har aldrig mødt mennesker som, og bagefter har ønsket, at de var blevet lidt længere tid i firmaet.

Jeg har set hvad manglende arbejdsglæde kan gøre ved folk – det er frygteligt! Og samtidigt har jeg set hvad det gør ved os, når vi har et arbejde vi elsker. Jeg har set den energi det giver, at vågne op mandag morgen og glæde sig til arbejdsugen der kommer. Jeg har set gnisten i øjnene hos folk, der er gode til det de laver og stolte af deres resultater. Jeg har set hvordan det løfter os, at være på en arbejdsplads, der skaber glæde, overskud og motivation.

Hvis du mangler arbejdsglæden og har gjort dit for at finde den i dit nuværende job uden resultat, så kom videre. Og lad ikke dårlige undskyldninger som dem her holde dig tilbage.

Denne tekst er oprindeligt bragt som en klumme i Politiken søndag d. 4. maj 2008.