Author Archive

Læs dette stående

Skrevet af jon, Mar 03 2010 | Arbejdsglæde

Din stol er din fjende.

Sådan starter en spændende artikel i New York Times i dag. Artiklen referer en mængde studier, og pointen er klar: Vores fysiologi er ikke designet til at sidde ned hele dagen. Et enkelt eksempel:

Når du bevæger musklerne, så dannes der stoffer som regulerer sukker- og fedtforbrænding. Ved inaktivitet så falder produktionen, og din krop påvirkes mærkbart. Inaktivitet er f.eks. et par timer tilbragt på en kontorstol, i en bil eller i sofaen. Et studie viste, at bland kontoransatte der sad meget, der var der tydelig forskel i livvidden mellem de mest inaktive, og så dem der hold mange små pauser, f.eks. for at strække musklerne eller vandre ned af gangen. Små handlinger tæller altså.

Jeg har netop denne pointe med, når jeg holder foredrag om arbejdsglæde: Har du stillesiddende arbejde, så er det vigtigt med mange små pauser. Vel at mærke pauser hvor du kommer op at stå og får gang i kroppen. At holde pause fra arbejdet for at læse denne blog, tæller ikke :o)

Der er meget guf i artiklen, som du kan læse her (på engelsk).

ingen kommentarer (endnu)

Vi flytter bjerge… og spreder arbejdsglæde :o)

Skrevet af jon, Mar 02 2010 | Arbejdsglæde

I sidste uge var jeg på besøg hos en jysk handelsskole. 40 lærer og andet personale, der havde taget en døgn ud for at sætte fokus på arbejdsglæden og arbejde langsigtet med resultaterne af deres trivselsmåling. Jeg holdt et oplæg, og her er hvad de siger, under overskriften “Bjerge som flyttede sig”:

… dit foredrag i onsdags for en flok meget prøvede handelsskolelærere udviklede noget nær et mirakel for en stemningen. Jeg tror virkeligt, at det umulige skete og selv de mest arbejdstrætte og kyniske fik lysten til at genfinde arbejdsglæden. Jeres filosofi omkring arbejdsglæde og ikke mindst din nærværende og medrivende måde at anspore os til at ‘komme ind i kampen’ med dit foredrag er meget inspirerende.

Tusind tak for det! Ikke underligt at jeres virksomhed virker til at have succes – I har virkeligt fat i noget. Held og lykke med det fremover!

Ros er bevist at have gode bieffekter, og den holder også her i Projekt Arbejdsglæde, hvor smilene er store. Så tak for jeres feedback!
Du kan læse mere om vores foredrag om arbejdsglæde her.

ingen kommentarer (endnu)

Anmelderroser til “Arbejdsglæde på 6 uger”

Skrevet af jon, Feb 23 2010 | Arbejdsglæde

Vores seneste bog “Arbejdsglæde på 6 uger”, skrevet af Alexander og Jon, er blevet flot modtaget. For en uge siden kunne vi hygge os med en placering på ugens bestsellerliste, og nu kan vi også bringe en rosende anmeldelse :o)
Det er Ugeavisen Tønder der har været i sofaen og læse om arbejdsglæde. Faktisk har de mere end læst bogen – journalisten har også prøvet øvelserne af på redaktionen, og skriver flot:

Det gode ved denne lille søde bog om at få arbejdsglæden tilbage er, at den har taget højde for dem, der ikke har fået “takt og tone på arbejdspladsen” med hjemmefra. Den starter faktisk med grundbegrebene og så er der en lang række små øvelser, der måske, og ved første blik skønnes naive, men faktisk er ganske gode og effektive.

Sådan skal det lyde! Anmeldelsen slutter af med en direkte opfordring til at komme igang:

…den kan med fordel læses både af de garvede og måske også med stor fordel af den kommende generation, der er på vej til direktørstolene.

Tak skal I have, det var pænt af jer :o)
Du kan læse hele anmeldelsen her, og bogen kan i øvrigt bestilles direkte hos forlaget Libris her.

ingen kommentarer (endnu)

Ny bog er en bestseller

Skrevet af jon, Feb 15 2010 | Arbejdsglæde

Hvor længe tager det at gøre en ny bog til en bestseller? Knap 4 måneder, i dette tilfælde :o)

Vores seneste bog “Arbejdsglæde på 6 uger” udkom 29. oktober sidste år, og her i uge 5 i 2010 tittede den så ind på Bog&Idés Bestsellerliste over fagbøger.
Derudover hører vi fra forlaget (Libris), at den er med på deres egen Top 10 for hele 2009 – og det med kun 2 måneder på markedet det år!
Det må vi godt være lidt glade over :o)

Hos forlaget her kan du gratis smugkikke de første 20 sider, og du kan naturligvis også bestille.

Her er listen for uge 5. Samtidigt kan vi konstatere, at arbejdsglæde nok er populært, men smoothies er nu engang svære at stå for :o)

ingen kommentarer (endnu)

Klimabevidst med arbejdsglæde

Skrevet af jon, Dec 15 2009 | Arbejdsglæde

Klimatopmødet er undervejs her i København, og over frokosten idag diskuterede vi klima… og arbejdsglæde! Spørgsmålene kom op: “Hvem gør allerede meget for klimaet?” og “Hvad kan det betyde for arbejdsglæden, at ens arbejdsplads gør noget positivt for klimaet?”

Miljøbevidste virksomheder er jo ikke noget nyt fænomen. Hvad der er rigtigt spændende er, at flere virksomheder er ved at opdage, at miljø- og klimabevidsthed faktisk kan betyde større profit! Et eksempel er Interface. De er verdens største producent af tæpper, og de valgte på et tidspunkt at designe og producere et særligt miljøvenligt tæppe. Til trods for at tæppet var dyrere at fremstille end firmaet andre produkter, blev det straks en bestseller, og tæppet har tjent en formue ind.

Skiftet til større bevidsthed om konsekvenserne for den verden vi lever i, kom til Interface’s direktør Ray Anderson som en åbenbaring. Han siger:

Det gik op for mig, at min måde at drive Interface på, havde været på plyndrer-måden. Jeg plyndrede noget der ikke er min, noget der tilhører hvert levende væsen på Jorden.
Så jeg sagde til mig selv: Du godeste, en dag kommer folk som mig i spjældet.

Andre har ikke den direkte financielle fordel af miljø- og klimabevidsheden, men gør en indsats alligevel. Virksomheden Patagonia er et eksempel bland mange på en virksomhed der har besluttet at donere 1% omsætningen, eller 10% af overskudet (det største tal gælder) til en miljøsag, udvalgt af medarbejderne. Er du klar til at gå så langt, så kan du gøre noget tilsvarende ved at tilmelde dig “1% For The Planet” her her.

I kategorien “mindre men stadigt gode tiltag” har vi Københavns Kommune, der for nyligt valgte at droppe vand i flasker og dunke, og i stedet udelukkende servere postevand. Hovedargumentet var, at der kan være hormonforstyrende stoffer i emballagen. Det skal dog ikke overses, at CO2-udledningen er ca. 1000 gange større ved falskevand end ved postevand. Byen Bundanoon (det heder den altså :o) i Australien forbød af den grund tidligere i år al salg af flaskevand, efter en folkeafstemning bland borgerne.

En undersøgelse gennemført i 2008 viste, at succesfulde virksomheder der har valgt den grønne stil i gennemsnit oplever en tredobling af kundetilfredsheden, medarbejdertilfredhed der stiger med en faktor 4,7 (!) og omsætningen pr. næse er 1,7 gange større end gennemsnittet. Med de tal for øje, så er det slut med at hævde at en grøn samvittighed blot er en udgift.

Mere konkret, så giver det at arbejde for en særlige klimabevidst virksomhed noget at prale af for de ansatte. For nogen vil det blot være et attraktivt træk der spiller ind på vurderingen af mulige arbejdspladser, på linje med frokostordning, fitnesscenter og filmklub. For andre er det knyttet op på selve meningen i det at gå på arbejde, og det er derfor en væsentlig motivationsfaktor, hvilket da også ses tydeligt i tallene ovenfor.

Så du kan jo overveje hvad I kunne gøre på din arbejdsplads. Hvilke grønne aktiviteter ville give mening for jer? Om det er at slukke for computere der ikke bruges (en pc der er tændt konstant udleder ca. 1 ton CO2 på et år), at droppe flaskevandet eller gennemføre jeres egne større initiativer, det er ikke det vigtigste. Det vigtigste er at I gør noget, for deri ligger meningen, stoltheden, følelsen af at vi gør noget, og i sidste ende: arbejdsglæden.

ingen kommentarer (endnu)

Musik gør gladere

Skrevet af jon, Oct 21 2009 | Arbejdsglæde

pladespillerJeg ser aldrig TV, men hører næsten altid musik når jeg er hjemme. Er humøret lidt tungt kan jeg finde på at sætte noget energisk eller glad musik på, for at peppe stemningen lidt op.

Jeg blev derfor glad, men ikke så overrasket, da jeg læste af forskere har nu dokumenteret, at det kan have en positiv effekt på humøret, at lytte til musik. Og i sammenligningen med det små-deprimerende TV-kiggeri kommer musikken ud på en klar førsteplads. Læs mere om det i dagen online-udgave af fri.dk her.

Altid dejligt når forskningen bekræfter noget man godt vidste selv. Nu vil jeg sætte en plade på… :o)

ingen kommentarer (endnu)

Kvartalets Medarbejder på første parket

Skrevet af jon, Oct 12 2009 | Arbejdsglæde

I fredags havde jeg fornøjelse af at holde arbejdsglædeworkshop i de lækre lokaler hos Trinity i Fredericia. Lige udenfor hovedindgangen stod dette skilt:

kvartalets_medarbejder

Medarbejderne hos Trinity kan hvert kvartal indstille hinanden til den fine titel, og ud over en kurv med lækkerier vinder den glade kollega også retten til stedets ubestridt bedste parkeringsplads, i 3 måneder frem.

Metha, der er chefsekretær, fortalte mig hvordan hun, da hun havde æren i sidste kvartal, var ude at låne en stor Mercedes til den første dag på den nye P-plads. For at sætte trumf på æren :o) Hun fortæller også, at det var meget bevægende at modtage den hyldest fra kollegerne som udnævnelsen er.

På indstillingsformularen kan det angives, om kollegaen bør vinde af forskellige årsager, her iblandt Ærlighed, Omsorgsfuldhed, Yder ekstraordinær indsats, og Har øje for andre. Alle sammen super kvaliteter når det kommer til arbejdsglæden.

I øjeblikket bæres titlen i øvrigt af Tage, Trinitys egen bager. Da han blev udnævnt var det med rød løber og espalier foran bageriet. Super måde at hylde en god kollega på!

Med parkeringspladsen lige foran indgangen har Trinity formået at skabe en situation hvor vigtigheden af, og taknemmeligheden over den gode indsats dagligt bemærkes af både medarbejdere og gæster. Det er lige til at blive glad over :o)

Har I lignede tiltag hos jer, så drop endelig en kommentar!

ingen kommentarer (endnu)

Ja!

Skrevet af jon, Apr 16 2009 | Arbejdsglæde

En af mine favoritbøger “Yes!” er nu kommet på dansk, med den meget originale titel “Ja!” (den må de have tænkt længe over) ;o)

Bogen er cool fordi den er meget konkret. I 50 små kapitler viser den via små eksempler og historier hvordan man øger chancen for at få nogen til at gøre som man gerne vil have. Noget både forældre, ledere, ægtefolk og kolleger kan have god brug for.

Et eksempel: Kan du øge chancen for at nogen kan lide dig, ved at hjælpe dem med et eller andet? Overraskende nok har undersøgelser vist, at det er meget mere effektiv hvis du kan få dem til at hjælp dig i stedet!

Svaret på hvorfor skal finde i det forhold, at har vi først en gang hjulpet nogen, så rationaliserer vores hjerner overfor os selv, at vi da må synes om den anden person – ellers havde vi jo ikke hjulpet. Lektien: Har du en kollega du gerne vil have et bedre forhold til, så spørg om hjælp (og vær naturligvis glad, taknemmelig osv.).

Bogen bugner af sådanne kloge råd, og det gør den bestemt værd at læse (nej, jeg får ikke procenter;o). Find den i den lokale boghandler, eller her.

1 kommentar

I dagens anledning

Skrevet af jon, Apr 01 2009 | Arbejdsglæde

Da vi fra ledelsens side gentagne gange har oplevet forskelle i hvordan folk administrerer deres pause vil vi fra om 2 uger indføre et nyt pause system i firmaet.

Det betyder i praksis en form for kontrol med hvornår du holder pause og hvor lange de er.

Der vil komme scannere på ting som udgangsdøre, kaffemaskiner og toiletter hvor du skal svipe dit kort for at komme ind/ud og for at trække kaffe/te gå til frokost etc. Der vil blive lagt 10 minutters pause til de personer som ryger. Er du ikke ryger vil du ikke nyde glæde af dette.

Bruger man mere tid end de tilladte pauser vil der blive trukket fra ens flex konto eller KOMdags konto. Er disse tomme bliver det trukket fra O dagene og/eller ferie dagene.

Systemet er i brug i flere virksomheder efterhånden for at kortlægge de ansattes pauser.

Vi håber I vil værdsætte systemet da det skal skabe ensartethed om hvornår folk holder pauser.

På vegne af Ledelsen

I dag er traditionelt en stor dag for lanceringer af store nyheder (det må være noget med forårs-optimisme at gøre) og således fik jeg ovenstående videresendt fra en ven, som ville fortælle om et nyt tiltag der er taget i virksomheden. Jeg tænker umiddelbart “smart, rigtigt set og noget der skaber resultater” ;o)

Min kilde oplyser i øvrigt, at “hit-raten” var ca. 50%, dvs. halvdelen hoppede i med begge ben. Det positive side af den historie er, at så har de altså 50% super-kvikke medarbejdere, og så står det da vist meget godt til i det pågældende firma :o)

ingen kommentarer (endnu)

Idag vil jeg gerne rose…

Skrevet af jon, Mar 31 2009 | Arbejdsglæde

SmåkagerPeter er leder i et lille IT-firma. For et lille år siden var Peter med på lederkursus med temaet arbejdsglæde, og forleden talte jeg med Peter igen.
Han fortalte, hvordan han hver fredag på fællesmødet sender staffetten rundet, i form af et lille tøjdyr. Hver ansat får så muligheden for at pege på en anden som de synes har fortjent særlig opmærksomhed denne uge. På den måde kommer det frem hvem der har gjort noget smart, været hjælpsomme, ydet god service, eller på anden måde bidraget til andres arbejdsglæde.
Det behøves ikke været kompliceret at rose hinanden. “Månedens Medarbejder” med diplom, pokal og hele molevitten kan være rigtigt fint, men det kan også gøres over kaffen på en mere enkelt måde, som Peters eksempel viser.
Når vi holder kurser foreslår vi ofte de tilstædeværende ledere at de starter deres næste møde på en positiv måde, f.eks. ved at tage en rose-runde. Faktisk behøver man ikke være leder for at gøre noget ved det. Det er bare at bede om ordet når mødet skal til at starte, og så fortælle en lille historie. Du kan f.eks. starte sådan her: “Nu skal I høre hvad Jens har gjort for mig…

ingen kommentarer (endnu)

Next »