Jeg sidder og skriver på min næste klumme til Jyllands-Posten og denne gang skal det handle om hvordan vi behandler nye medarbejdere.

De første dage og uger i et nyt job kan være en svær tid. Man kender ikke kollegerne, man kender ikke jobbet og man skal lige lære alle de skrevne og uskrevne regler. Derfor betyder det meget for arbejdsglæden, hvordan vi møder ny medarbejdere.

Så hvad er det bedste eller det værste du har prøvet, da du startede i et nyt job? Skriv en kommentar her nedenfor, jeg vil rigtig gerne høre om dine oplevelser som ny på jobbet.

“Hvordan skaber man arbejdsglæde i praksis og dag-til-dag?”

Det er et af de spørgsmål vi går allermest op i, og Morten Holten Christiansen giver nogle af svarene i denne video.

Morten er skadechef hos Alm. Brand med ansvaret for 41 medarbejdere. Da han kom til afdelingen for tre år siden var den meget hårdt ramt. Afdelingen var lige blevet tvangsflyttet til en anden by, der var alt for meget at lave og stress, sygefravær og konflikter meldte sig.

Med en koncentreret, målrettet indsats har Morten fået vendt op og ned på det, og afdelingen har i dag den højeste arbejdsglæde i hele Alm. Brand. Hør om ros og fejring af gode resultater, hvordan man stopper forkert adfærd blandt medarbejderne og om vigtigheden af skumbolde på kontoret!

Du kan se hele Mortens indlæg her (det varer 18 minutter):

Vi lægger flere videoer fra konferencen ud på nettet over de næste uger.

OG BEDST AF ALT: Vi holder konference igen i 2010 – helt specifikt den 20. maj i København.

Blandt talerne har vi Lars Kolind. Alfred Josefsen kommer og fortæller om arbejdsglæde i IRMA – også i krisetider. FCK’s talentchef Sune Smith-Nielsen fortæller hvordan han bruger glæde som redskab til at udvikle talenter, IKEA fortæller, hvordan de skaber arbejdsglæde og Jens Gaardbo er konferencier foruden mange andre spændende navne.

Vi glæder os helt vildt!!!

Jeg har været en del i medierne her på det sidste og fortælle om, hvordan al den dejlige sne vi har fået kan være med til at gøre os gladere.

Og i aftes var jeg så i Go’ Aften Danmark og sprede det glade snevangelium:

Hvad synes du? Får du nydt snevejret – eller er det bare en plage for dig?

Providence St. Vincent hospitalet i Portland, Oregon ville gerne skabe opmærksomhed omkring brystkræft. Det kan man gøre med meget stor alvor – eller man kan gøre det med arbejdsglæde og lyserøde gummihandsker.

Må vi præsentere: The Pink Glove Dance!

Er det ikke fantastisk? Har I nogensinde gjort noget lignende på din arbejdsplads? Skriv en kommentar – vi vil rigtig gerne høre din mening.

Her er vores 10 gode grunde til at skabe endnu mere glæde på jobbet i 2010:

1. Når du er glad, er du mere produktiv og får mere fra hånden.
2. Glade mennesker er mere kreative og skaber flere innovative løsninger.
3. Der er penge i skidtet: Glade arbejdspladser tjener flere penge!
4. Du skal bruge mere tid på jobbet end på noget som helst andet (undtagen søvn). Selvfølgelig skal du være glad i din arbejdstid!
5. Arbejdsglæde giver livsglæde. Det er faktisk den tredjevigtigste lykke-faktor. De to vigtigste er et godt parforhold og nære venskaber.
6. Glade medarbejdere giver glade kunder.
7. Jo gladere du er, jo mere modstandskraft har du overfor stress, modgang og kriser.
8. Glæde gør dig til et bedre menneske. Du er mere empatisk, forstående, hjælpsom, gavmild og forstående når du er glad.
9. En glad arbejdsdag giver mere overskud til familien.
10. Hvis du ikke gør det nu her i 2010 – hvornår så?

Hvad er dine gode grunde, til at have arbejdsglæde?

2009 har været et skønt år for Projekt Arbejdsglæde!

Helt ærligt, så var vi altså lidt nervøse i starten af året. Ville finanskrisen få danske virksomheder til at opgive alle tanker om arbejdsglæde? Ville det hele gå op i sortsyn, fyringsrunder og nedskæringer?

Sådan er det i hvert fald IKKE gået :o)

Det er utroligt opmuntrende at se, at så mange danske arbejdspladser ikke lader sig knække af modgang, og tværtimod siger “her i krisen skal vi NETOP holde fast i arbejdsglæden”.

Det har været med til at gøre 2009 til vores bedste år nogensinde. Nogle af højdepunkterne for os har været:

• Alexanders 2. bog “Hurra, der er krise!” udkom i april.
• Vi holdt konference i maj med 12 fantastiske talere fra DK og udland.
• Vi tog til Philadelphia i juni til verdens største konference om positiv psykologi.
• Vi har udviklet et helt nyt koncept til “Meget Bedre Møder”.
• Vores 3. bog “Arbejdsglæde på 6 uger” skrevet af Alexander og Jon udkom i oktober.
• Alexander kom ud at flyve i helikopter – ved et uheld!
• Masser af nye, glade kunder, bl.a. IKEA, Oracle, DONG, Radiometer, Rockwool, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet, Arbejdsdirektoratet, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet foruden Skive, Rudersdal, Fredensborg, Horsens, Århus, Roskilde, Odder, Silkeborg og Københavns Kommuner og mange, mange andre.

I 2010 glæder vi os især til:

• At holde konference igen (20. maj).
• At skrive flere bøger (vi har nogle rigtig gode ideer til emner).
• At holde masser af foredrag, workshops og kurser.
• At skifte navn, så vi hedder noget smartere og mere internationalt end “Projekt Arbejdsglæde”.
• At udvide butikken, så vi bliver endnu flere om at sprede arbejdsglæde.

Vi vil gerne takke dig for at have været en del af arbejdsglæde-universet her i 2009, og vi ønsker dig et succesrigt, spændende og frem for alt glad 2010 :o)

Da vi holdt vores konference om arbejdsglæde i 2009 var vi så vanvittigt heldig at få Professor Srikumar S. Rao fra Columbia universitetet i new York til at komme og tale.

Det var en del af en udvekslingsaftale: Srikumar var i London for at lave et kursus på London Business School, så han kom og talte på vores konference – til gengæld tog jeg til London og fortalte om arbejdsglæde for hans hold der :o)

Professor Rao har længe undervist et meget utraditionelt kursus i kreativitet og personlig ledelse for MBA-studerende på Columbia, der ikke bare er blevet et af de mest populære på universitetet, men også beskrives af de studerende som en fantastisk oplevelse, der forandrer deres liv. Kurset er også blevet omtalt i New York Times, Wall Street Journal, Financial Times og mange andre aviser.

Læs mere om Srikumar her.

På Arbejdsglæde Live! 2009 gav han et fantastisk inspirerende og morsomt foredrag om at finde sin passion her i tilværelsen og om ikke at falde i to meget fristende fælder, der forhindrer os i at finde glæden i tilværelsen.

Du kan se hele Srikumars indlæg her (det varer 18 minutter):

Fantastisk, ikke?

Kom til vores konference i 2010

HUSK: Vi holder konference igen i 2010 (woooo-hooooo!!) og det bliver med en perlerække af danske og internationale talere. Lars Kolind kommer og taler. Alfred Josefsen kommer og fortæller om arbejdsglæde i IRMA – også i krisetider. FCK’s talentchef Sune Smith-Nielsen fortæller hvordan han bruger glæde som redskab til at udvikle talenter, IKEA fortæller, hvordan de skaber arbejdsglæde og Jens Gaardbo er konferencier.

Det foregår den 20. maj i København og vi glæder os helt vildt! Læs meget mere her.

Mere fra Arbejdsglæde Live! 2009

Du kan se mange flere materialer fra vores 2009 konference her.

Forestil dig, at du har følt dig sløj i en uges tid – det burde ikke være så svært lige midt i denne influenzatid. Du kommer ned til din læge, som efter en kort undersøgelse siger “Jeg ved lige, hvad du har brug for” – og åbner et glas fyldt med igler som han gør klar til at lægge på din halvsyge krop.

Jeg ved ikke med dig, men jeg tror nok jeg kunne komme ud af døren i en fart – og i øvrigt aldrig sætte mine ben hos den kvaksalver igen. Den slags forældede, middelalderlige og virkningsløse metoder er der da ingen, der falder for i vore dage, vel? Så hvordan kan det være, at mange ledere stadig lever efter mange andre oldnordiske ideer, som der ikke er skyggen af evidens for?

En af de mest indgroede – og mest forkerte – ideer i ledelse er denne: “Hvis vi lover folk en belønning for bedre performance, så er de mere motiverede og leverer bedre resultater.” Det passer ikke – og hypotesen er ellers blevet undersøgt i mange forskellige eksperimenter. Forskningen siger det meget tydeligt: Når du giver folk en opgave og lover dem en belønning for at løse opgaven godt eller hurtigt, så er de længere tid om det og gør et ringere stykke arbejde. Belønninger svækker også deres egen indre motivation for en given opgave, så de fremover skal belønnes hver gang for at lave denne opgave.

Der findes en undtagelse til den regel: Hvis dine folks opgaver er 100% mekanistiske – det vil sige at de hverken kræver selvstændig tænkning, kreativitet eller initiativ, så får du bedre performance gennem belønninger. Men hvis det mest er den type opgaver dine folk sidder med, så er det alligevel kun et spørgsmål om tid, før I bliver outsourcet til Indien.

Og det er værd at huske på, at undersøgelserne viser, at den MEST skadelige form for belønning – den der sænker motivation og performance mest – er den type der hedder “hvis du når dette resultat, får du denne belønning”. Det er jo netop det vi gør, når vi laver traditionelle bonusordninger og resultatløn.

Så hvad kan vi gøre i stedet? Her er tre alternativer, som rent faktisk virker. For det første viser undersøgelser, at overraskende belønninger motiverer. Det vil sige at en belønning som kommer ekstraordinært og uventet har en positiv effekt på fremtidig performance.

En anden motivationsfaktor er ros og anerkendelse. Når chefen lægger mærke til ens indsats og roser den, så giver det både arbejdsglæde og motivation.

En tredje måde at motivere på er at fejre gode resultater. Når medarbejdere eller teams skaber gode resultater er der ingen grund til at gå stille med dørene – det skal fejres. Irmas direktør Alfred Josefsen taler om at en organisation skal “opbygge fælles virksomhedshukommelse. Altså skabe fælles erindringer med anekdoter, hændelser, sejre og symboler. Den interne storytelling.” Det gør Irma blandt andet ved at fejre gode resultater i deres interne kommunikation og til deres firmafester. Hvordan fejrer I jeres sejre? Er det noget I gør i al stilhed bag lukkede døre – eller noget I gør for fuld musik og med masser af energi? Tip: det sidste virker bedst!

Så det er muligt at stimulere god performance – men ikke ved at holde gulerødder op for næsten af folk. Tværtimod. Vi skal selvfølgelig give folk en fair løn, men vores irrationelle og ubegrundede tro på at belønning motiverer er blevet en barriere for succes og arbejdsglæde. Den betyder, at vi lægger fokus, tid og penge i aktiviteter, som svækker medarbejdernes og organisationens performance.

Men måske er det ikke helt fair at sammenligne vores klippefaste tro på bonus-ordninger og performance-løn med en læges brug af igler. Der er trods alt noget bevis for, at igler i nogle sammenhænge har en gavnlig effekt…

Denne tekst er oprindeligt bragt som klumme i JyllandsPosten.

Klimatopmødet er undervejs her i København, og over frokosten idag diskuterede vi klima… og arbejdsglæde! Spørgsmålene kom op: “Hvem gør allerede meget for klimaet?” og “Hvad kan det betyde for arbejdsglæden, at ens arbejdsplads gør noget positivt for klimaet?”

Miljøbevidste virksomheder er jo ikke noget nyt fænomen. Hvad der er rigtigt spændende er, at flere virksomheder er ved at opdage, at miljø- og klimabevidsthed faktisk kan betyde større profit! Et eksempel er Interface. De er verdens største producent af tæpper, og de valgte på et tidspunkt at designe og producere et særligt miljøvenligt tæppe. Til trods for at tæppet var dyrere at fremstille end firmaet andre produkter, blev det straks en bestseller, og tæppet har tjent en formue ind.

Skiftet til større bevidsthed om konsekvenserne for den verden vi lever i, kom til Interface’s direktør Ray Anderson som en åbenbaring. Han siger:

Det gik op for mig, at min måde at drive Interface på, havde været på plyndrer-måden. Jeg plyndrede noget der ikke er min, noget der tilhører hvert levende væsen på Jorden.
Så jeg sagde til mig selv: Du godeste, en dag kommer folk som mig i spjældet.

Andre har ikke den direkte financielle fordel af miljø- og klimabevidsheden, men gør en indsats alligevel. Virksomheden Patagonia er et eksempel bland mange på en virksomhed der har besluttet at donere 1% omsætningen, eller 10% af overskudet (det største tal gælder) til en miljøsag, udvalgt af medarbejderne. Er du klar til at gå så langt, så kan du gøre noget tilsvarende ved at tilmelde dig “1% For The Planet” her her.

I kategorien “mindre men stadigt gode tiltag” har vi Københavns Kommune, der for nyligt valgte at droppe vand i flasker og dunke, og i stedet udelukkende servere postevand. Hovedargumentet var, at der kan være hormonforstyrende stoffer i emballagen. Det skal dog ikke overses, at CO2-udledningen er ca. 1000 gange større ved falskevand end ved postevand. Byen Bundanoon (det heder den altså :o) i Australien forbød af den grund tidligere i år al salg af flaskevand, efter en folkeafstemning bland borgerne.

En undersøgelse gennemført i 2008 viste, at succesfulde virksomheder der har valgt den grønne stil i gennemsnit oplever en tredobling af kundetilfredsheden, medarbejdertilfredhed der stiger med en faktor 4,7 (!) og omsætningen pr. næse er 1,7 gange større end gennemsnittet. Med de tal for øje, så er det slut med at hævde at en grøn samvittighed blot er en udgift.

Mere konkret, så giver det at arbejde for en særlige klimabevidst virksomhed noget at prale af for de ansatte. For nogen vil det blot være et attraktivt træk der spiller ind på vurderingen af mulige arbejdspladser, på linje med frokostordning, fitnesscenter og filmklub. For andre er det knyttet op på selve meningen i det at gå på arbejde, og det er derfor en væsentlig motivationsfaktor, hvilket da også ses tydeligt i tallene ovenfor.

Så du kan jo overveje hvad I kunne gøre på din arbejdsplads. Hvilke grønne aktiviteter ville give mening for jer? Om det er at slukke for computere der ikke bruges (en pc der er tændt konstant udleder ca. 1 ton CO2 på et år), at droppe flaskevandet eller gennemføre jeres egne større initiativer, det er ikke det vigtigste. Det vigtigste er at I gør noget, for deri ligger meningen, stoltheden, følelsen af at vi gør noget, og i sidste ende: arbejdsglæden.

Vi er kede af at måtte fortælle, at Lea von Sperling ikke længere er ansat i Projekt Arbejdsglæde.

Det går fantastisk i Projekt Arbejdsglæde i øvrigt, men vi har desværre ikke kunnet tilbyde Lea opgaver, som matcher hendes speciale som coach.

Det er med et tungt hjerte at vi må sige farvel til Lea.